Officielt min sidste dag på barsel.

Okay, det her er super ambivalent, for jeg starter i skole igen på mandag. Jeg læser jo til socialrådgiver, og jeg ville lyve, hvis jeg sagde at jeg ikke glædede mig helt vildt. Jeg savner skolen, og jeg savner at have noget vigtigt, udover mine børn, og min familie, at gå op i. Jeg har allerede lavet de fleste lektier til den første uge, hæhæ.

Men det betyder jo sådan set også, at Andreas overtager barslen de næste 8 uger, og skal være far på fuldtid. Jeg tror virkelig at han har brug for det, og jeg er sikker på at han kommer til at hygge sig helt vildt med Milo, og Elias for den sags skyld. Han er overbevist om at det er pisse fedt, og nemt at være på barsel, og det er det også. For nogle, men ikke for mig.

Da jeg var på barsel med Elias, for 3 år siden, kedet jeg mig også helt vildt. Jeg var indelukket, af de grunde at mine veninder jo havde skole/arbejde når jeg havde tid til at ses. Jeg troede virkelig at det ville blive nemmere denne gang, hvor jeg kunne have Elias hjemme, hygge osv. Og det har vi også haft gjort, men jeg duer bare ikke til barsel, og det er også én af de faktorer, som gør, at jeg lige pt. mener, at jeg ikke skal have flere børn. Jeg tror egentlig også at min efterfødselsreaktion har haft en del at sige. Det at jeg ikke har følt mig god nok, overskudsagtig nok, for stresset af at påtvinge mig selv til at tage alt for meget ansvar, for alt for mange ting. – gav den mening?

Mange mødre på barsel hygger sig med deres mødregrupper, går lange ture, nyder naturen og livet. Jeg kan ikke, jeg synes at det er kedeligt, og det med mødregruppe har aldrig været mig, heller ikke dengang med Elias. Jeg gider ikke at sidde i en rundkreds og snakke om hvor dumme ens mænd er, og diskutere babyens lorts farve. Ja super judgy, i know. Og det er da sikkertheller ikke sådan det fungerer, men jeg har, i mit liv som mor, virkelig sat pris påat jeg også har mit eget liv. Jeg ELSKER min familie, og det liv jeg har med dem. Men ved siden af, er jeg altså også Henriette, hende som elsker sin uddannelse, og har nogle mål for sig selv, som ikke ligefrem er ‘mor’-relateret, lige ud over den der “Smid graviditetskiloerne inden Jul 2018” – can we make that to 2019?.

min lille, store Elias. 7-8 måneder <3

Derudover elsker jeg at være alene med mine veninder, hvor jeg ikke bliver set som ‘hende moren’, men som den jeg var før jeg fik børn, for jeg har faktisk ikke ændret mig særlig meget. Men man har vel også to sider af sig selv – jeg har ihvertfald; Henriette med børn, og Henriette uden børn. Og jeg er ret vild med begge dele egentlig, eller det svinger selvfølgelig fra dag til dag, menligenu hviler jeg ret godt i min mor-rolle. <3

MEN, tilbage til det faktum at Andreas skal være housewife. Mænd på barsel, kinda sexy huh? Jeg synes faktisk at det er lidt sjovt, jeg er spændt på at se hvor ofte jeg kommer hjem til et blomsterduftende hus, med rent, nyvasket gulv, tøj der er rent og lagt pænt sammen, en redt seng og en ren baby. – For det kan jo ikke være så pokkers svært, vel? 😉

Hvad siger i, mødre? Havde i svært ved barslen, hvad foretog i jer, og hvad sagde jeres mænd til det? 😀

 

Skriv et svar